Det pirrer i kroppen, du hører kirkeklokker og englesang, og alt går op i en højere guddommelig enhed. Det lyder måske en anelse religiøst, men det er blot en unik og fantastisk oplevelse - og dén kan du trygt bekende dig til.
Vi har nemlig brugt timer på at komponere og skabe menuer og vine, som forkæler sanserne. Om det er Guds hånd, der hjælper vores chefkok, eller ren og skær kundskab, lader vi stå hen i det uvisse. Det, der tæller, er nemlig lækkerierne, som ligger på din tallerken og smager himmelsk. Vinen i glasset, som er ufiltreret gudedrik. Og den venlige service som er så personlig, at man helt glemmer tid og sted.
Det gør vi heldigvis ikke. Vi sørger for at gøre dit besøg i vores restaurant til en overjordisk oplevelse. For hvem siger, man ikke kan komme i himmerige mere end én gang?
Lovpriser du også … • Guds skønne natur • Den knitrende ild i pejsen • Desserter, så englene synger • Verdslige ud af kroppen-oplevelser • Vine, der løfter humøret • Krydderier, der kræser uden at krænge over … så har vi også det plus meget mere |
|

|